Sikringskursus

Dansk Klatreforbunds sikringskursus omhandlende topreb, bouldering & føring. 
Kursus 1 & Kursus 2, afholdes samlet. Se mere på http://klatreforbund.dk/sikringskursus/

Et sikringskursus er populært sagt et “kørekort” til egen klatring. Eller sammenlignet med IPP2 for kano og kajak. Sikringskurset er ligeledes et minimumskrav i DKlaFs medlemsklubber, for at kunne sikre andre og klatre uden instruktør.
På kurset lærer du om toprebsklatring og føring, at sikre en klatrer sikkert, mens du får også klatret en masse selv. På kurset får du tips til opvarmning, klatreteknik og klatretræning. Der er også en mindre introduktion til bouldering. Et sikringskursus giver ikke kompetence til at undervise andre.

Indhold:
Udstyrskendskab
Knuder
Sikringsteknik
Klatreteknik
Generel viden om klatring

Varighed: Kursus 2 har en varighed på 3 x 2 timer. Evaluerende forløb, afsluttes med kursusbevis
Antal deltagere: 2 – 8 pr. instruktør
Sted: Klatrevæg på Sjælland

Kursusdatoer: Ønske
Pris:  1500 kr. pr. deltager / 6 deltagere 5000 kr.

Klatretid.dk ønsker at vores kunder altid på forhånd ved hvad prisen for dagen/kurset er. Derfor er instruktørens transport og grej til udlån, altid en del af prisen. På weekendskurser er overnatning under dit kursus, morgenmad, frokost, og aftensmad, ligeledes inkluderet, dog forventes det at du deltager i tilberedning mm.